Jubilæum

Lørdag d. 13 juni 2015 kunne Århus Taekwondo Klub ikke blot fejre sit 40 års jubilæum, men også indvie nye klublokaler på Silkeborgvej i Aarhus.
Århus Taekwondo klub blev grundlagt tilbage i 1975 af Jørn Skovby, som sammen med Frank Kristiansen lagde det grundlag, som klubben i dag hviler på. I 1979 fik Århus Taekwondo klub sine egne klublokaler i Nørre Alle. Pr 1. april 2015 flyttede klubben til nye lokaler på Silkeborgvej 41, baghuset 1. sal.

I løbet af dagen kom der rigtig mange besøgende, tidligere medlemmer, nuværende medlemmer og venner af klubben fra Taekwondo-Danmark som gennem årerne har haft stor betydning for klubben. Alle var med til at sætte en flot ramme omkring arrangementet, og det vil vi gerne benytte lejligheden til endnu engang at sige mange tak for.

De bedste hilsner
Bestyrelsen