🥉 Bronze til Preben og teamet ved EM i Poomsae i Tallinn! 🇩🇰🔥

Kæmpe stort tillykke til Preben, der netop er kommet hjem fra EM i Poomsae i Tallinn – med en flot bronze om halsen! Sammen med Hans og Anders imponerede de i team-kategorien U60 og viste, at vilje og hårdt arbejde virkelig betaler sig 💪

De tre mødte verdensmestrene allerede i første battle, men de leverede en stærk præstation hele vejen og sikrede Danmark en velfortjent podieplads 🥉

Preben havde solid opbakning hele vejen – både fra resten af det danske landshold, og fra klubben, som heppede med både hjemmefra og med folk til stede i Tallinn 💯

Preben er et kæmpe forbillede for både store og små i klubben. Han viser, at hvis man virkelig vil det – og lægger den tid og indsats i det, som han gør – så kan man opnå imponerende resultater. Dyb respekt og endnu engang stort tillykke! 🥋🙌